Vækststedet på Fynsvej: Skaber mening og fællesskab for udsatte
På Vækststedet på Fynsvej 54 skaber udsatte et kreativt fællesskab, hvor de kan finde støtte og tryghed gennem aktiviteter og gensidig forståelse.
Hvis du ikke har hørt om det, kan det være svært at vide, hvad der i det hele taget er gemt bagved bygningens facade. Der er nemlig ikke noget skilt ude foran.
”Vi vil gerne være lige. Hvis der står ’Vækststedet’ ude foran, har vi allerede stigmatiseret det. Det kan lige så godt være en SFO for voksne,” fortæller Klaus Jensen, som er pædagog på værestedet Vækststedet.
Navneskilte er i det hele taget ikke noget, der anvendes på Vækststedet, som er et af tre væresteder i Kolding Kommune.
”Vi går ikke med navneskilt. Vi har ikke noget, hvor man kan se, hvem der er personale, og hvem der er brugere. Det er hele idéen og tanken med huset, at det anses for at være ligeværdigt.”
| Værestedet Vækstedet Vækststedet er et uvisiteret værested, hvilket vil sige, at brugerne kan komme og gå, lige som de vil Vækststedet åbnede i 1992 Brugerne – som de selv har været med til at beslutte, at de gerne vil kaldes – kommer på Vækststedet helt frivilligt Brugerne bliver ofte opfordret til at komme opsøge Vækststedet af en kontaktperson, en læge, en veninde eller noget helt fjerde Værestedet er ejet og finansieret af Kolding Kommune |
Et frivilligt hus
Vækststedet er primært tiltænkt udsatte og sårbare i Kolding. Men vejen til det kan være mange.
”Vi kunne aldrig nogensinde drømme om at spørge ’Nå men, hvad fejler du så, for at du kan være her?’ Hvis du synes, det er rart, så skal du have lov til det,” fortæller Klaus Jensen, pædagog på Vækststedet.
Gensidig forståelse
Da 27-årige Heidi blev sygemeldt fra sit arbejde, opdagede hun, at Vækststedet havde et kreaværksted hver tirsdag fra 10 til 15. Hun ville bare gerne være kreativ, men opdagede hurtigt, at mulighederne på Vækststedet næsten er ubegrænsede.
På trods af forskellige sygdomme og udfordringer i hverdagen er det ikke noget, der nødvendigvis bliver snakket ret meget om i huset, medmindre der er nogen, som har lyst til det.
Heidi og en af de mandlige brugere, er da også enige om, at der ikke nødvendigvis behøver at blive sagt ret meget. De forstår hinanden.
”Vi skal ikke sige ret meget til hinanden, så siger vi bare ’Jeg forstår dig’ eller ’Det kender jeg til’,” fortæller han.
Vækststedets daglige gang
Værestedet har åbent seks dage om ugen, og der kan komme næsten 30 forskellige brugere igennem fra morgen til aften.
Brugerne kan komme og spise gratis morgenmad, og efterfølgende starter dagens aktivitet. Så er der frokost, som brugerne nogle gange kan være med til at lave – ellers bliver det bestilt udefra. For at få frokost skal brugerne skrive sig på en seddel og betale 40 kroner for det. Efterfølgende fortsætter aktiviteterne indtil lukketid. Nogle dage er det også muligt at bestille og spise aftensmad på Vækststedet.
Forskellige syn på sagen
En mandlig førtidspensionist i 60’erne bruger Vækststedet hver eneste dag. Han følte ikke, at han kunne bruges til noget, før han opdagede Vækststedet for første gang i 1998.
”Jeg kalder det arbejde,” forklarer han.
Når han bliver folkepensionist, skal han som bekendt ikke længere arbejde, men hvad skal der så ske med ham?
Han kan stadig komme på Vækststedet, da det er et frivilligt tilbud, men for ham er det som et arbejde. Så hvis han vil blive ved med at komme på Vækstestedet, når han bliver folkepensionist, skal han ændre sin opfattelse af det.
Ifølge pædagog Klaus Jensen, der har arbejdet på Vækststedet siden 2007, er det vigtige ved Vækststedet at brugerne føler sig værdsat.
”Brugerne skal være en del af det. De skal føle sig værdsat. Det er måske ikke det, de kommer fra. Så hvis der skal bages noget, eller der skal flyttes noget ude i haven. Et, så får vi det lavet, to så føler de, at de kan bruges til noget”
